tirsdag den 29. juni 2010

Lav selv: Chokoladekage med yoghurt is og hindbær

Sommermad.

Lav din egen chokoladekage med yoghurt is og hindbær



Chokoladekage (Egentlig er opskriften som Brownies, men da jeg ikke havde en bradepande i den ønskede størrelse blev den lavet i springform)

Du skal bruge:
250 g chokolade
175 g sukker
3 spsk vand
125 g smør
3 æg
2 tsk vaniljesukker
175 g mel
1 tsk bagepulver
100 g grofthakkede valnødder

Smelt chokolade, sukker, vand og smør sammen i en gryde. Tag det af varmen og lad det afkøle lidt. Pisk æggene heri.

Rør vaniljesukker, mel, bagepulver og valnødder sammen og vend det i dejen.

Kom dejen i en velsmurt springform eller en velsmurt form på 26x18 cm.

Bag mit i ovnen ved 175 grader i cirka 30 minutter. Lad kagen afkøle før den skæres.

Yoghurt is

Du skal bruge:
4 pasteuriserede æggeblommer
100 g sukker
2-3 tsk vaniljesukker eller ½-1 vaniljestang
1 l yoghurt

Rør æggeblommer og sukker lyst indtil sukkeret ikke knaser længere.

Rør yoghurt og vanilje i æggemassen.

Stil isen i fryseren og blend den hver halve/hele time indtil den er frosset.

Isen bliver meget hård når den er helt frosset og skal tages op i god tid før den skal spises, eller alternativt - varmes 45 sekunder i microbølgeovn og hakkes og blendes lidt før servering.

Server chokoladekage med en kugle is og friske hindbær.

Genbrug: Konservesdåser

Lav dine konservesdåser om til flotte vaser, urtepotter eller fyrfadslys holdere.





Du skal bruge:
Konserves dåser i forskellige størrelser
Jutegarn
Farvet karton/papir
Lim pistol
Hobbylim
Lineal
Saks


Til dåserne med blomster er der brugt jutegarn og lim pistol. Den store dåse er fra en stor portion syltede agurker (industri). Den lille dåse er fra flåede tomater.

Beklæd dåsen med garnet ved at sno det stramt rundt om. Det sted du sætter snoren limes fast, og der kan nu snos og snos til du når toppen af dåsen og der limes først igen når snoren er viklet hele vejen omkring dåsen.
Vær opmærksom på at det er pænest hvis man ikke kan se dåsen igennem snoren. Man kan ligesom skubbe snoren ned af, mens man vikler den om dåsen, så man hele tiden er sikker på den sidder hvor den skal.

Til fyrfadslys holderne er der brugt hobbylim, farvet karton fra Panduro hobby og målebånd, lineal og saks. Dåsen er fra tomatpuré.

Mål med et målebånd hvor langt der er rundt om dåsen og hvor høj den er. Klip et stykke karton som er tilsvarende, hellere lidt for stort end lidt for lille. Lim kartonet fast på dåsen med hobbylim og hold fast om papiret på dåsen så du er sikker på det sidder hvor det skal mens det tørrer let.
Lad limen tørre før du putter fyrfadslys i dåsen.

fredag den 25. juni 2010

Lav selv: Servietringe i træ

What to be doing in your summer holiday - part 6

Lav dine egne servietringe i træ



Det skal du bruge:
Træ (Gren)
Boremaskine med træ bor
Dolk
Underlag
Sandpapir
Sav

Skær et stykke af den gren du vil bruge i en størrelse du syntes er passende til tykkelsen af servietringen. De forskellige servietringe behøves ikke alle være samme tykkelse da det blot er flot hvis de er forskellige.



Skær nogle huller i midten af træet med boremaskinen



Hullerne du har skåret i træet gør at det er nemmere at udhule træet med en dolk, se billeder herunder





Når du har udhulet træet til den ønskede tykkelse skal det slibes med sandpapir, både på det skårede side og indeni, men ikke der hvor der sidder bark da det vil ødelægge det rå og rustikke look



Tip 1: Når du skal udhule grenen kan der med fordel skæres små stykker ud langs årerne i træet og efterfølgende kan man "skrabe" træet ud

Tip 2: Lad gerne knaster sidde på træet da det ser rigtig godt men vær opmærksom på at det er hårdere at udhule træet hvis der er en knast da den kan være "sej" at få væk

onsdag den 16. juni 2010

Lav selv: Linoleumstryk

What to be doing in your summer holiday - part 5

Lav dine egne linoleumstryk


Det skal du bruge:







Værktøj til at skære mønstret med
Linoleums stykker til at skære i
Hobbykniv til at skære med
Maling
Rulle til at påføre malingen på linoleummet
Eventuelt en plade som du bruger som underlag/sikkerhed, se billede

Det er nemmest hvis du tegner dit motiv på pladen først, der kan eventuelt bruges karbonpapir til at overføre et andet billede, men der kan også blot tegnes med sprit tus. Husk at billedet bliver spejlvendt når du trykker det.
Skær det ud med værktøjet
Påfør maling på linoleummet, der skal være et rimeligt godt lag for at der ikke kommer for mange "huller" i billedet, og tryk

Lav selv: Uro af muslingeskaller

What to be doing in your summer holiday - part 4.

Lav din egen uro af muslingeskaller



Du skal bruge:
Muslingeskaller med huller i (Disse er købt i Panduro Hobby)
Hvid sy snor eller fiskesnøre
Krog til ophængning

Bind muslingeskallerne sammen med lidt mellemrum og hæng dem op i en krog i vinduet, smukt og simpelt.

Lav selv: Koldskål med ristede havregryn og blåbær

Hjemmelavet koldskål med ristede havregryn og blåbær



Du skal bruge:
Kærnemælk
Tykmælk
Sukker
Vaniljesukker
Havregryn
Stegemargarine
Blåbær

Koldskål: Til en liter kærnemælk skal blande 2-3 dl tykmælk(alt efter hvor tykt du vil have det) i og smage det til med sukker og vaniljesukker.

Ristede havregryn: Put stegemargarine på en pande og rist havregryn deri, til en halv pose havregryn skal der bruges ca. ½ dl sukker, men smag til hvor sødt du gerne vil have det.

Server med blåbær på toppen, det smager bare lækkert!

OBS! Man kan næsten blive afhængig af det

lørdag den 12. juni 2010

Lav selv: Skoldet havrebrød med suash

What to be doing in your summer holiday - part 3.

Lav dit eget skoldet havrebrød med squash

Det skal du bruge:
50 g havregryn
3 dl vand
75 g grahamsmel
150 g revet squash
1½ dl vand
50 g gær
2 spsk olie
1½ tsk salt
450 g hvedemel

Havregryn, 3 dl vand og grahamsmel kommes i en gryde og koges op til grød.



Når det har kølet lidt ned igen blandes det i en skål med revet squash, 1½ dl vand, smuldret gær, olie og salt.
Det æltes da sammen med melet.

Det bliver en meget klistret dej, men det er sådan den er bedst. Dejen kommes i en smurt form og skal hæve tildækket indtil dejen når kanten på formen.





Brødet bages på nederste rille i 35-40 minutter. Når det er færdig bagt vendes det ud af formen på en bagerist og skal stå indtil det er helt koldt.



Tip 1: Brødet holder sig dejlig frisk hvis det blot er viklet ind i et viskestykke i steder for pose eller lignende.

Tip 2: Der kan også bruges revet gulerod i stedet for squash.

OBS! Man kan næsten blive afhængig af det

fredag den 11. juni 2010

Lav selv: Avocado træ

What to do in your summer holiday - part 2

Lav dit eget avocado træ

Det er meget simpelt, alt hvad du skal brug er en sten fra en avocado, et glas og to skruer.

Du sætter en skrue i hver side af avocado stenen lidt skråt opad, den ende som ligner der hvor den har siddet på træet skal vende ned af. Avocado stenen sættes i et glas og fyldes med vand til det dækker ca. midten på avocado stenen, du må gerne lade det rende ned over stenen.
Der går op til 2 måneder før at avocado stenen slår rod, måden du kan se det er ved at ske på, er at stenen begynder at revne. Vær ikke utålmodig, det er en lang proces.



Når der er vokset en rod ud på ca 3 cm skal den plantes over i en lille potte med jord, hvor jorden dækker ca. til midten af stenen.

Et lille avocado træ vil nu vokse op. Det skal placeres lyst og jorden skal altid være fugtig, gerne våd. Den vokser hurtigst hvis den er omringet af vand hele tiden.




OBS! Man kan næsten blive afhængig af det (Jeg har hele min vindueskarm i køkkenet fyldt med glas med avocado sten)

Lav selv: Knækbrød

What to do in your summer holiday - part 1.

Bag dit eget knækbrød

Du skal bruge:
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1½ tsk salt
1 tsk bagepulver
3 dl mel
1 dl rapsolie
2 dl vand

Alle ingredienserne blandes sammen og fordeles i 3 lige store portioner på hver sit stykke bagepapir.

Der lægges et nyt stykke bagepapir oven på og der rulles med en kagerulle så dejen deles ud over hele papiret.


Det øverste stykke bagepapir fjernes og kan bruges igen til de 2 andre portioner.

Pladerne bages en af gangen i midten af ovnen ved 180 grader.



I første omgang skal de bages i 10 minutter og så tages ud af ovnen og skæres i den ønskede størrelse for knækbrødene og fordeles på pladen. Herefter skal de bage i yderligere 8 minutter.



Når de er færdige lægges de til afkøling på en bagerist. Når de er helt kolde kan de kommes i en lufttæt kagedåse.

Tip 1: De forskellige frø og kerner kan købes til overkommelig pris i netto.

Tip 2: Stykkerne kan med fordel skæres ud med en pizzaskærer da det letter arbejdet.


OBS! Man kan næsten blive afhængig af det