mandag den 2. maj 2011

Hjemløs...

(Billede lånt fra DR - Nyheder, indland.)


Ja altså ikke sådan i den forstand, men på den måde at jeg havde låst mig selv ude i morges.. Sådan ca klokken kvart i syv, det eneste jeg havde på mig var 11,50 kr, mit sygesikringsbevis, kørekort, en dankort bon og en lort i en pose... og min kære kæreste var 150km væk...

Hvad gør man så?

Samtale med Otto - min hund:
Julie: Findes der overhovedet telefonbokse mere nu om dage hvor alle har mobiltelefoner?
Otto: Intet svar
Julie: Jeg vil ikke ringe på hos naboen så tidligt om morgenen hvis nu de ligger og sover
Otto: piv
Julie: Jeg må finde en telefon boks
Otto: .oO( Gå mere tur, jubiii)

Julie leder efter telefon boks og finder en..

Julie: "Mon 11,50 kr er nok?"

Julie læser instruktionen og smider 7 kr i telefonboksen

Telefonen ringer op til kæresten, men intet svar, telefonsvarer...

"Det Julie"... duut duut duuut saldo lav

Julie: Nå, det hjalp ikke Otto, lad os gå hjem i opgangen igen
Otto: .oO( Øv jeg vil gå mere tur.. Moooar ikke den vej, jeg vil den anden vej )

Julie sætter sig på trappen foran sin dør og sidder og lytter om hun kan høre nogen i naboens lejlighed

Lyden af en føntørrer...

Julie farer op og ringer på, på naboens dør

Julie: "Hej, undskyld jeg ringer på så tidligt, men jeg har låst mig selv ude. Må jeg låne jeres telefon?


... Klokken 9.52 kommer jeg ind i min lejlighed igen, JUBIIIIII

Ingen kommentarer:

Send en kommentar