tirsdag den 29. marts 2011

Choko-cookies med ingefær og kardemomme

Mums filibaba! Jeg fik noget lækkert mørk chokolade med kardemomme og ingefær fra Økoladen til madbloggertræffet. Og jeg tænkte det ville gøres sig godt i nogle cookies. Og yep yep, det kan anbefales :)

Opskriften jeg nogenlunde fulgte har jeg fundet hos Birthe/Newyorkerbyheart men jeg skriver den her sådan som jeg har lavet den.

Ingredienser:

120 g stuetempereret smør
120 g sukker
1 æg
1 tsk vaniljesukker
150 g hvedemel
75 g havregryn
100 g mørk chokolade med ingefær og kardemomme fra Økoladen

Fremgangsmåde:

Pisk sukker og smør luftigt. Tilsæt æg og vaniljesukker. Bland sigtet mel heri og til sidst havregryn og hakket chokolade.

Sæt dejen i små "klumper" med to spiseskeer på en bageplade med bagepapir, med rimelig godt mellemrum for de flader ud, så du behøver ikke presse dem flade, de klarer helt sig selv at få den rigtige form.

Bag i omkring 15 minutter ved 180 grader, eller til de er gyldne. Men selvom de måske føles lidt "bløde" når de kommer ud af ovnen bliver de hårdere når de er afkølet.
Lad dem afkøle lidt på bagepladen før at de rykkes over på en rist for at afkøle.

Jeg fik 22 cookies ud af portionen.


Jeg syntes de smager super godt, ikke en meget gennemtrængende smag af ingefær og kardemomme, men en passende smag :)

Til slut vil jeg lige undskylde at der er lidt langt imellem mine indlæg :( Men det er fordi jeg har lidt meget at se til lige nu, har haft to eksamener i sidste uge og foreberedelser dertil, samt at jeg var til x-factor finalen i parken i fredags og til fødselsdag hos min lillebror og papfar i lørdags, samt jeg lige skal planlægge og holde fødselsdag på lørdag for hele familien... Og så er jeg gået i gang med min hovedopgaven på studiet som også tager en del tid, men dog er der ikke mere undervisning og enden er nær, jubii!

onsdag den 23. marts 2011

Handmade by Julie

Jeg har fået mit eget mærkat - bændel til at sætte på di ting jeg laver, se hvor fint det er :) tihi, jeg er lidt glad :p

Første "produkt" der fik lov at prøve var den her lille varmepude jeg lavede til Birthe da jeg skulle med til madbloggertræf. Jeg vidste jo at hun har firbromyalgi, og at hun samtidig havde knoklet for at få madbloggertræffet på benene :)

tirsdag den 22. marts 2011

Jeg har vundet en give-away!

Wuuuhu, for første gang har jeg vundet en give-away :) Og den lå i postkassen hos mig i lørdags da jeg kom hjem fra hygge hos mine svigerforældre...


Tusind tak til apfelstrudel for den superlækre give-away!

torsdag den 17. marts 2011

Cupcakes med sommerfugle


Min kære kæreste har fødselsdag i morgen, og så var der jo en anledning til, at få lov at bage en masse cupcakes. Jeg elsker at bage og jeg elsker cupcakes!

Cupcake, ingredienser:
250 g hvedemel
½ tsk salt
2 spsk kakao
115 g blødt smør
300 g sukker
2 æg
1 tsk vaniljesukker
240 ml kærnemælk
1 tsk eddike
1 tsk natron

Fremgangsmåde:
Tænd varmluftovn på 175 grader og gør 14 muffins forme med papirforme i, klar.
Mel, kakao og slt sigtes i en stor skål.
Smør røres blødt sammen med sukker, når det er let og luftigt tilsættes æg. Derefter vaniljesukkeret.
Kærnemælken tilsættes sammen med melen til smør-massen og der hele blandes/piskes på laveste speed.
I en lille kop blandes natron og eddike, lad det skumme af og tilsæt det til dejen, bland det hurtigt og fyld muffin formene.
Bag i ca. 25 minutter - stik en kniv/spids ting ned i kagen for at se om den er færdig, hvis der hænger dej ved skal de have lidt længere.

Cheese-frosting, ingredienser:
1½ pk Philadelphia ost - gerne light
150 g blødt smør
Flormelis efter ønske
Rød frugtfarve

Fremgangsmåde:
Bland Philadelphia og smør med håndmixer og tilsæt flormelis efter ønske. Jeg kan godt lide når den er ret fast i det, så der skal bruges en del. Tilsæt til sidst frugtfarve efter ønske, start med et par dråber og put så flere i hvis du vil have en mørkere farve. Sæt det i køleskabet i minimum en halv time før brug.

Når kagerne er helt afkølede kan frostingen sprøjtes ud på med en sprøjtepose med tyl, eller smøres med en kniv, og de kan pyntes med krymmel, sommerfugle eller andet.

Sommerfuglene er lavet af ekstra hvid overtræksmarcipan, rullet flad og trykket ud med sommerfuglemotiv. De er malet med pensel med rød frugtfarve, og når den er næsten tørret malede jeg en brun streg med kulør.
De jeg malede med den røde frugtfarve lavede jeg bare et par enkelte striber hist og her, men mens marcipanen tørrede fordelte farven sig.
Jeg dryssede dem med spiseligt glimmer, men det kan ikke ses på billederne, men gav et flot finish.
Jeg lavede sommerfuglene 2-3 dage og lagde dem mellem to spisepinde så de kunne formes og derefter lægges til tørre.

Tip:
Kulør kan bruges til at farve små mængder af marcipan, men hvis større mængder skal farves skal der bruges pasta farve, for kulør smager ikke særlig godt.

Goodiebags..

Madbloggertræf 2011, her er lidt billeder af hvad jeg kom hjem med:
(øv, det var tungt at slæbe, men det var det værd)


(Otto syntes det var noget så interessant med alle de varer, så han kom også lige med på billedet)



Billederne siger jo hvor meget jeg kom hjem med, det var helt overvældende. Men det havde jo ikke været sådan hvis ikke det var for sponsorerne, så derfor siger jeg stor tak til:

Microplane, Skærtoft, Grøn Balance, Selleberg, Pernod Richard Denmark, Kildespring, Nyker Brød, Den store Bagedag, Aarstiderne, IQ Foods, Experisense, Oscar, Dansukker, Helios, Mill & Mortar, House of Denmark, Lindt, Smag og Behag, Magasinet Mad, Zoégas, Risebryggeri, Growers Cup, Woodshade, Økoladen, Grønnegaarden, Løgismose, Arla, Isklar og ikke mindst Santa Maria som stod for størstedelen af gaverne.

Jeg er allerede kommet godt i gang med at bruge og smager sagerne, men en ting jeg lige vil nævne som noget helt specielt er en af varerne fra Helios, nemlig Økologisk Amaranth Nødde Müsli som virkelig smager helt fantastisk sammen med vaniljeyoughurt. Egentlig syntes jeg prisen på den er ret så krads, men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre når posen er tom, for det smager virkelig, virkelig skønt. Det er klart den bedste müsli jeg nogensinde har fået. Dog er smagen lidt flad når man kun spiser den med mælk, men vaniljeyoghurt er TOPPEN!

tirsdag den 15. marts 2011

Et særligt møde.. vol 2

Madbloggertræf 2011 2. del


Så er tiden kommet til hvor vi er kommet til Restaurant Bedre Byggeskik, for vi springer lige så let og elefant hen over smutturen forbi Birthe og udlevering af goodiebags til et indlæg for sig.

Først et billede af stedet og dernæst ejeren Allan:


(Undskyld hvis det ikke er det bedste billede, men det var dog det eneste jeg havde)

1. ret på menuen var: Tynde skiver af røgede lamme culotte karse creme og skum, plukkede salater, brændt hvidløg, yoghurt/ vanilje hvidløgsne

2. ret på menuen: Pocheret perlehønebrust med kogte porre kul på porre toppe og vinegrette på dansk æbleeddike, friteret kapers, flæskesvær på skindet.

3. ret: Rosastegt oksefilet med krydderurt top, lun waldorfsalat ‚‘tærte af selleri,braseret bladselleri ‘ foie gras terrin, hjemmelavede rosiner. Tyttebær og "brunede kartofler" og okse glacé

4. ret: Skive blåskimmel ost. Romsyltede solbær. Solbær coullis, pære og pæremarmelade og sprødt rugbrød

5. ret: Champagneglas: æblekugler i æblemostsirup , vanilje yoghurt og sprød nougat
Cognac glas: vanilje vodka med æblesorbet og brombær
Lille pink flaske: æble shot iskold hjemmelavet æblemost



Min vurdering af 1. ret: Jeg var helt vild med denne her ret og syntes den var fantastisk sammensat og ingredienserne komplimerede hinanden godt.
2. ret: På trods af jeg ikke er vild med smagen af eddiker så smagte det alligevel helt fantastisk! Jeg syntes det var sjovt med de forkullede porre stykker, selvom jeg var ved at kløjes da jeg skulle smage hvordan det smagte uden andet på gaflen. Det kunne man smage, at det ikke var meningen at man skulle og derfor når man tog den perfekte bid, med lidt af det hele på gaflen var det bare enormt lækkert og det passede godt sammen.
3. ret: Det var nok min favorit af alle retterne. Jeg elsker et godt stykke oksekød og det var det her. Det var så mørt og saftigt og det smeltede dejligt på tungen. Mums filibaba ;) Dog var det første gang jeg skulle smage foie gras og det måtte jeg levne, konsistensen er ikke lige mig. Men er det ikke også noget med at man skal smage ting et vidst antal gange før man kan li' det? Jeg er villig til at prøve igen.
4. ret: Blåskimmelost. På dette punkt var jeg også jomfru og jeg må sige at sammen med de andre ting på tallerknen kunne jeg godt spise det selvom jeg syntes smagen af osten var meget parfumeret. havde jeg haft mere tilbehør var osten også blevet spist op. Måske en dag jeg vil kunne lide det, måske jeg skal blive lidt mere voksen?
5. ret: Desserter er jo min favorit og her var der hele 3! Champagneglasset var frisk med æble og vanilje, dog smagte karamellen en smule brændt, men jeg syntes alligevel det var super lækkert! Jeg sluprede al vaniljesovsen i mig da æblerne var væk.
Cognac glasset med æble sorbet, det var min absolutte favorit af alle retterne. (Hov har jeg sagt det en gang allerede?) Den kunne jeg godt have spist lidt mere af :)
Æblemosten kom som prikket over i'et til sidst og var en rigtig lækker afslutning på hele måltidet. Det var dejligt at få en lille drik med en let syrlighed som afslutning.

Så samlet set, var det helt fantastisk og jeg kommer gerne hos Allan og Restaurant Bedre Byggeskik igen hvis min vej slår forbi Vejen. Det var fantastisk!

Efter middagen stod den på et lille foredrag fortalt af en passioneret Jens fra Growers cup.

Jeg vil ikke fortælle meget mere men indsætte et par stemningsbilleder:


Som nævnt i indlægget forinden er jeg jo ikke helt tosset med kaffe. Men igen, her fik vi serveret to kopper, og den ene af de to, den drak jeg! Og jeg syntes den var god, det har åbenbart meget at sige hvilket kvalitet kaffen er! Og det her var jo gourmet ;) Så jeg må da helt klart anbefale Growers Cup.
Dertil skal det siges at Growers Cup forhandles i Mad og Vin (Magasin) til omkring 20kr for en pose/kande med 3 kopper i.

Og så nåede vi enden af dette indlæg, ligesom aftenen var ved at være slut på Restaurant Bedre Byggeskik og enden på en fantastisk god dag.

Dog var den ikke helt slut, jeg befandt mig jo i Jylland, så nu gik vejen mod København hvor jeg skulle køre med SushiStegen og det var en rigtig hyggelig tur hjem, men dog lidt svært ikke at falde i søvn i de gode sæder i Marlenes bil.

mandag den 14. marts 2011

Et særligt møde.. vol 1

Madbloggertræffet 2011 er hvad dette indlæg skal handle om.

Først vil jeg sige tusind tak for en helt uforglemmelig dag. Det var så fantastisk at møde en hel omgang madentusiaster som en selv, og pludselig følte man sig ikke så anderledes når man skulle sidde og tage billeder af AL maden.

Tusind tak til Anne og Birthe som stod for at arrangere dette helt fantastiske arrangement.

Jeg har virkelig fået stof til rigtig, rigtig mange indlæg på bloggen i tiden fremover. Men først vil jeg starte med at fortælle om den første halvdel af dagen og dernæst den sidste halvdel. Nok også et helt særlig indlæg om de ekstremt store goodiebags vi fik, og en masse særlige indlæg om hvordan jeg bruger de forskellige varer fra goodiebags´ne.

Dagen startede for mig allerede halv seks da Otto skulle luftes. Jeg var næsten helt dårlig og havde faktisk ikke sovet særlig meget fordi jeg var så nervøs for at skulle møde en masse mennesker jeg aldrig havde mødt før og så være sammen en hel dag! Så det passede mig fint at komme tidligt op.

Turen startede for mit vedkommende kvart over ti hvor jeg tog hjemmefra for at finde toget mod Slagelse. Slagelse var stedet hvor jeg skulle mødes med fire andre søde bloggere, nemlig Camilla, Vibeke, Andrea og Maria. Nu gik turen mod Vejen og det var en super hyggelig køretur og snakken gik. Man skulle ikke have troet at det var første gang at vi mødtes.

Første stop var hos Kageriet hvor vi fik en lille rundvisning af ejen Anita Nielsen og hun viste hvordan hun smurte en kage op, hvordan den blev dækket med marcipan og til sidst lidt pynteri og marcipan figurer.

Og her kommer lidt billedespam derfra:


Derfra gik turen videre hjem til Anita på Estrup Herregård hvor der var kagesmagning (MUMS!) og kaffe serveret af Bjørn og Julie fra Dolce Gusto


Vi skulle smage fem forskellige kager, Jamaica, Trippel, Sommer, Royal og Klassisk. De fem er nævnt i den rækkefølge som det også er vist på billedet der kommer herunder.
Min favorit var Sommer-kagen da jeg ikke er helt tosset med lagkager, var den kagen som var mest frisk! Den smagte nemlig af jordbær-lime.
Og så skal det jo lige nævnes at Royal kagen var den som blev serveret til Frederik og Mary's bryllup i 10 etager.
Men men men, så blev der jo også serveret lidt ekstra, nemlig små træstammer med guld på og små Sarah Bernard med kransekage bund.. Og her fandt jeg jo faktisk min favorit... Nemlig træstammerne! Uha, men man kan jo også sige at det faktisk er en samling af alle kagerne i en, da det jo er rester tilsat andet lækkert :)
Jeg har desværre ikke nogle billeder af kaffen fra Dolce Gusto, men jeg kan lige nævne at jeg jo faktisk ikke drikker kaffe til dagligt og altid har sagt "Ellers tak!" men jeg drak alligevel en halv kop, så det kan bestemt anbefales.

Lidt billedespam fra kagesmagningen:




Opfølgning med resten af træffet vil komme snarest.

Afslutningsvist vil jeg lige tilføje: Jeg har været så MÆT af indtryk, mad og oplevelser, på den gode måde, efter denne dag og det er virkelig en dag jeg vil tænke tilbage på længe.

Kærligst Julie

torsdag den 10. marts 2011

Værtindegaver måske?

Lidt inspiration til hvad man kunne bruge som værtindegaver...

Konservesdåser beklædt med lækkert forårspapir fra panduro toppet med påskeliljer :)


Servietringe, ophæng eller lysmanchetter... Du bestemmer helt selv hvad du vil bruge dem til, men søde det er de. Lavet af filtkugler fra søstrene grene og træperler købt over internettet.

(De kan købes til husflidsmarkedet d. 9 april på Nørrebro. Prisen er jeg ikke helt sikker på endnu, hvad syntes du?)

En rulle af hakket svin

Jeg vil lige fortælle lidt om den noget aftensmad jeg lavede for et par uger siden, for det smagte bare så godt at jeg stadig tænker på det.. og vi skal altså snart ha' det igen!

Inspirationen fik jeg på Birthes blog, men det blev jo alligevel lavet lidt på min egen måde, hvis man kan sige det sådan.

En rulle af hakket svin med mozarella og pesto i midten og pakket ind i parmaskinke, stegt på panden. Dertil var serveret "pomfritter" af rodfrugter og lidt salat drysset med sesam. MUMS det var lækkert. Sammensætningen af menuen lavede jeg ud fra at jeg gerne ville have lidt sødt, surt, bittert og salt på tallerknen. og lidt der knaser! - det fungerede!

onsdag den 9. marts 2011

Der er to ting på menuen

Idag har jeg skam været lidt kreativ igen, og jeg er ret tosset med resultatet selvom det var en smule svære at lave, end jeg lige havde gået og forestillet mig oppe i mit hoved..

Og det jeg biksede med var nemlig en lille kurv/urtepotteskjuler lavet af gamle cykelslanger. Jeg har et eller andet med genbrug! Jeg syntes det er fedt når jeg kan skbae noget nyt helt uden at jeg skal bruge nogle penge :p



Den anden ting jeg er i gang med skulle gerne om lang tid ende ud med at blive et gulvtæppe.. Men nu må vi se om det når så langt, for indtil videre er det ikke større end at den kan bruges om en lille briks under et glas.
Jeg har det jo indimellem sådan at jeg gerne vil have at tingene jeg laver skal være færdige næsten før jeg er begyndt og derfor har dette projekt faktisk ligget stille i en uges tid.
Men jeg ved også bare at når jeg så er færdig med et projekt som har taget rigtig lang tid at lave så er jeg også helt høj bagefter af glæde og stolhed. Man må da godt være stolt af sig selv, ikke?

Men pt. er det også det eneste projekt jeg har liggende på standby, udover en "suttesnor" og jeg kan bedst lide ikke at have alt for mange projekter liggende samtidig.



Mit "gulvtæppe" her fletter jeg af noget stof-garn, vidst kaldet frutti (Det er noget jeg har fået gratis, og så siger man jo bare TAK!), hvor jeg har dobbelt snor, og så fletter jeg ca en meter af gangen, for hvis snoren er længere kludrer det gevaldigt... Når snoren er ved at være opbrugt binder jeg bare nyt i og kører videre. Men imellem tiden syr jeg hele tiden fletningen fast til arbejdet, med en lille sytråd, i hånden.

tirsdag den 8. marts 2011

Madbloggertræf

Ja, for ikke så længe siden var jeg så "heldig" at der var nogle der havde meldt fra til madbloggertræffet den 12. marts og så snuppede jeg da lige en af de pladser..
Og for at være helt ærlig, så tænker jeg næsten ikke på andet i øjeblikket. Jeg glæder mig virkelig!

Hvordan det kommer til at gå må i høre mere om på søndag! :)

fredag den 4. marts 2011

En klassiker i grønt og storskrald

Nemlig en æggemad og så mit nyeste fine fund til storskrald.

En æggemad med grønt, bestående af svigerfars hjemmebagte rugbrød, avocado smurt ud på bunden, frisk spinat, æg (selvfølgelig), mayonaise og purløg og karse på toppen. Ih jeg elsker bare æggemadder, jeg kan spise det hver dag!



Og så fandt jeg da lige denne fine kommode til storskrald, sikke et fund, hva? Den passede lige ved siden af min sofa og alle de poser der lå med garn og uld ved siden af sofaen er nu kommet i skuffer og er blevet sorteret.



Og snart kommer der flere indlæg, for jeg har bare lavet så mange kreative ting på det sidste, men haft dårlig samvittighed, for jeg burde jo lave skolearbejde!

onsdag den 2. marts 2011

Jeg er ikke gået i stå!

Jeg har bare gang i så mange mange ting, så bare vent.. og glæd jer, til at jeg får lagt det op :)