lørdag den 30. april 2011

Her sidder jeg


Og nyder livet med et glas selvrørt kakaomælk og en romkugle med computeren på skødet og blogger på skærmen...
Ja ok, jeg har godt nok Buddingevej i baggrunden som oftest er rimelig trafikeret, men det dejlige vejr gør at jeg helt glemmer trakfikstøjen :)

Er livet ikke bare fantastisk?


Normalt er jeg kun til de der romkugler fra bageren, og de hjemmelavede selvfølgelig. Men da jeg nu var i Netto havde de nogle, og jeg tænkte "Det ku jo være at de smagte godt" og undrede mig lidt over at de faktisk var placeret i nøjagtig de samme papirs muffins forme som jeg har købt i IKEA! .. Mon Netto og IKEA har et lille samarbejde kørende?? Bum bum...Nå ligemeget.. Men de smagte altså ikke helt så fortræffeligt som håbet, øv øv.. Men så har man også prøvet det.

fredag den 29. april 2011

Med på moden...

Ja, man kan vidst roligt sige at ramsløg er det hotteste lige nu på de danske madblogs, og jeg skal jo selvfølgelig være med på moden.

Jeg fandt dem på kun en gåtur væk fra hvor jeg bor, og skulle da straks hjem og eksperimentere lidt med sagerne...

Resultatet blev, indtil videre, pesto, salt og olie og derudover blandede jeg lidt hakkede ramsløg i en omgang wok til aftensmaden. Det var vældig lækkert, om end det altså om noget sætter gang i mavsen, det der ramsløg og der blev kø til toilettet... Selvom vi kun bor to!

Efter lidt søgen på nettet fandt jeg så ud af at ramsløg virker udrensende, og det tør jeg da lige love for de gør! Det stod ikke i min lille håndbog om krydderurter så jeg var da helt bange for at jeg faktisk havde fået madforgiftning. Men det var bare ramsløgene, så jeg vil lige komme med en lille advarsel før du begiver dig ud i ramsløgs-legerier... Pas nu på ikke at spise for meget af det på en gang.

Nå men da jeg så skulle smage min pesto kunne jeg godt mærke at det satte gang i mavsen igen, dog heldigvis ikke så meget som til aftensmaden dagen før, og så var mit mysterie om madforgiftning løst.

Her får i et par billeder og lidt opskrifter, hvis i tør ;)


Ramsløgs-salt:
Først skal du beslutte om du vil have grønt salt, eller som jeg hvidt salt med grønt i. Det har nemlig betydning for hvilken i rækkefølge du skal lave processen.

Grønt salt: Blend ramsløgsblade sammen med havsalt, hæld det ud på bagepapir på bageplade og sæt det i ovnen ved 50-75 grader indtil det er tørt.

Hvidt med grønt, salt: Hak ramsløget med kniv og bland med havsaltet, hæld det ud på bagepapir med bageplade og sæt det i ovnen ved 50-75 grader indtil det er tørt. Hæld det derefter i blender og blend til du har den ønskede størrelse på saltet.

Ramsløgspesto:
Jeg har brugt følgende:
Ramsløg
mandler
ost, parmesan
olie
salt og peber

Jeg har ikke brugt mål men gjort det lidt på gefühlen for at få lige præcis den konsistens og smag som jeg bedst kan lide. Og det hele blendes bare sammen.
Da ramsløget har en lidt stærk løg smag skal man ikke bruge så meget pesto, men man kan eventuelt splejse lidt med noget rucola, persille eller basilikum.

Ramsløgsolie:
Olie og ramsløg er alt hvad jeg har brugt.

6 ramsløgsblade og 500 ml olie.
Blend og stil på køl, efter en dag sies olien og du har fået den flotteste grønne olie med den dejligste løg-duft.


Jeg håber altså ikke jeg har skræmt dig helt væk fra at lege med ramsløg, for det smager fortræffeligt. Men du skal bare prøve dig lidt frem, stille og roligt :)

Lav dig en god dag.. Min står på kongeligt bryllup og opgaveskrivning, dejligt! :)

onsdag den 27. april 2011

På jagt....

Og så håber jeg at du måske spørger, "efter hvad?"



Kan du ane det i baggrunden på det nederste billede?

Nemlig, rigtigt. - Ramsløg!


Planten vokser vildt i flere danske skove. Og flere steder er faktisk opkaldt derefter bl.a. Ramsing og Ramsherred pga. dets store udbredelse.

Orddelen rams kommer af ordet ram som betyder "noget det lugter fælt", og hentyder altså til den kraftige løgduft, som også let afslører planten, specielt efter blomstring. Frøene bliver spredt rundt af myrer og derfor formerer planten sig hurtigt. Efter blomstring bliver den faktisk uspiselig fordi smagen bliver så koncentreret.

Både rod, blade og blomst kan spises og kan bl.a. bruges i pesto, salt og olie.

I gamle dage blev planten brugt som medicin til at stoppe blødninger, kurere skudsår, og i kogt form brugt som desinficerende middel.

Fakta er taget fra bogen "Krydderurter" af Anemette Olesen

fredag den 15. april 2011

VINDEREN af min første give-away!

Så er vinderen fundet, og mindsanten om jeg ikke også lige har besluttet at der kommer en trøstepræmie oven i købet OG en "første kommentar"-præmie..

Hoved præmien er jo som før vist:


Oven i hatten kommer der også nogle af mine ny-kreerede påskekyllinger, men det må blive en overraskelse hvordan de ser ud ;)

Udtrækkelsen er gået helt retfærdigt til igennem random.org

*Trommehvirvel* ... bum bum bum

OG VINDEREN ER....

Malou Klidmoster med bloggen du kan se her.

Trøstepræmien som er et par hårelastikker, en hårspænde, og et par øreringe... går til:

Stine med denne blog.

Og så er der jo "Første kommentar"-præmien som går til ejeren af den første kommentar til indlægget, Bitten med denne blog.
Præmien er en hårelastik og et par påskekyllinger som i første præmien.

Hvis i sender mig jeres adresser på juliabsn@hotmail.com inden søndag aften klokken 00.00, så sender jeg præmierne afsted på mandag, hvis ikke jeg har modtaget adresserne ser jeg det som om i ikke vil modtage præmierne og de vil komme under lodtrækning igen :)


Tak fordi i ville være med til min lille leg, jeg lover der snart kommer en igen :)

Kærlig hilsen Julie

onsdag den 13. april 2011

Royalist eller ej

Nok er jeg ikke det man ligefrem kalder royalist, men måske næsten...

Jeg skal tiværtifald se den royale barnedåb af de to kære tvillinger i morgen :)

Jeg gætter på at de skal havde Leonora og Wilhelm, hvad gætter du på?


Sovt godt :)

Kh Julie

mandag den 11. april 2011

Min første GIVE-AWAY!!! :)

Kære alle sammen,

nu må det være blevet tid til at jeg skal prøve mig ud i det der med give aways. Og den første af slagsen bliver en lille blanding af forskellige ting jeg har lavet, og lur mig om der ikke også kommer et par trøste præmier og lidt hemmeligheder med i puljen...


Altså består denne give away af to rammer klædt på i lækkert papir i forårs farver, indhold må man selv stå for ;) 3 hår elastikker, 2 hårspænder, en hårbøjle og et par øreringe ...

For at være med er det samme regler som rundt i resten af blogland:

1 lod for en kommentar
2 lodder for en kommentar + fast læser
3 lodder for en kommentar + fast læser + at linke til min give away.

(For nemhedens skyld så skriv i kommentaren hvor mange lodder i deltager med)

Jeg håber i vil være med på lidt sjov, og for god ordens skyld skal i jo også lige vide hvornår denne lille leg slutter, og det bliver på fredag d. 15 april klokken 18.00 sådan at i kan nå at få lækkerierne hjem inden påske :)


Kærlig hilsen Julie

torsdag den 7. april 2011

Husflidsmarked!!

Husk nu at der er 2nd hand og husflidsmarked i Nørrebrohallen på lørdag fra 10.30 til 16.30.

Jeg glæder mig til at se jer ;)


-

Jeg har fået skriveblokering og er derfor jeg ikke er så meget til stede på bloggen, ikke at jeg ikke laver en masse krea, for der er stor produktion igang til markedet i weekenden.. Det er bare som om at jeg ikke kan få det ned på billede og tekst.. Jeg følger også flittigt med i andre blogs, og tjekker for nye indlæg flere gange dagligt, så inspiration er der også nok af.. Men øv, for jeg savner nu lidt at blogge sådan rigtigt, om noget spændende...